Jeg har glædet mig helt vildt til at dele den her nyhed – for vi har fået fraktioneret CO2-laser i klinikken!
Det er en af de mest effektive behandlinger til at stramme hud, forbedre struktur og reducere rynker – og vi har allerede set nogle imponerende resultater.
Min far har fået én behandling, og man kan virkelig se forskellen. Huden på kinderne, som før var lidt kreppet, er blevet markant mere fast, og området omkring øjnene er tydeligt strammet op – især øjenlågene.
Selv halsen har fået en flottere struktur – huden virker både glattere og friskere.
Og det er altså kun efter én behandling.
Resultatet fortsætter med at udvikle sig de kommende uger, fordi huden gradvist danner nyt kollagen – så det bliver kun bedre herfra.
Hvad er fraktioneret CO2 laser?
Fraktioneret CO2-laser er en hudforyngende behandling, der arbejder dybt i huden.
Laseren laver mikroskopiske kanaler i overhuden, som sætter gang i kroppens egen helingsproces og stimulerer dannelsen af kollagen og elastin.
Det giver en naturlig opstramning, reducerer rynker og forbedrer hudens struktur og glød.
Behandlingen egner sig især til:
Kreppet og løs hud (f.eks. under øjnene eller på kinderne)
Rynker og fine linjer
Ujævn hudtone eller solskadet hud
Strækmærker
Ar
Pigmentforandringer
Hals og dekolleté
Hvorfor vi har valgt at få CO2-laser hos Studio A
Vi har længe ønsket en mere avanceret løsning til tyndt krebet hud, end hvad klassiske lasere alene kan tilbyde.
CO2-laser er en medicinsk godkendt teknologi, der giver meget synlige resultater, men stadig på en kontrolleret og sikker måde.
Behandlingen kræver lidt downtime (rødme og let hævelse i nogle dage), men til gengæld får man et løft og en opstramning, der kan ses allerede efter første behandling.
Det er så fascinerende at se, hvor meget huden kan forandre sig – helt uden kirurgi.
Hvis du er nysgerrig på, hvad CO2-laser kan gøre for dig, kan du booke en gratis konsultation, hvor vi vurderer, om behandlingen passer til din hud og dine ønsker.
Herunder kan du se før / efter billeder af min far efter første behandling. Jeg vil opdatere jer når han har været igennem alle 3 behandlinger.
Kh.
Mia