Karsprængninger på benene kan være irriterende og svære at skjule, især når varmen rammer, og shorts og sommerkjoler kommer frem. Men selvom det kan være fristende at få fjernet dem med det samme om sommeren, er det faktisk ikke det bedste tidspunkt at få behandlingen. Her får du svaret på, hvorfor vinteren og efteråret er ideel til at fjerne karsprængninger – og hvad du skal overveje, hvis du vil have smukke, glatte ben til næste sommer.
SOlens påvirkning på huden
Efter en behandling med mikrosklerosering eller IPL-laser er huden ekstra følsom over for solens stråler. Når din hud er i helingsfasen, kan UV-lys forårsage pigmentforandringer, hvilket kan gøre det sværere for din hud at hele korrekt. Hvis du får behandlet karsprængninger om sommeren, kan den øgede eksponering for sollys altså risikere at påvirke dine resultater og der kan være risiko for hyperpigmentering.
SOLENS PÅVIRKNING PÅ HUDEN
Efter en karsprængningsbehandling skal du beskytte det behandlede område mod solen i flere uger – faktisk bør du helst undgå sollys helt. Det kan være svært at opnå om sommeren, hvor mange af os er udendørs og iført mindre tøj. For at få de bedst mulige resultater uden komplikationer er det derfor klogere at planlægge behandlingen til de mørkere måneder.
Vinteren og efteråret - de perfekte tidspunkter til behandling
Når solen står lavere på himlen, og UV-indekset er lavere, er din hud bedre beskyttet mod solens skadelige stråler. Det gør vintermånederne til det bedste tidspunkt at fjerne karsprængninger. Du undgår risikoen for pigmentforandringer, og du får tid til at hele i ro og mag – så dine ben er klar til at blive vist frem, når foråret og sommeren kommer igen.
Hvilken behandling skal du vælge?
Hos Studio A tilbyder vi to forskellige behandlinger, afhængigt dine karsprængninger:
- Mikrosklerosering: En opløsning injiceres i de større blodårer, som lukker sig og gradvist forsvinder. Denne metode er effektiv til de større, synlige blodårer, som ikke kan fjernes med laser.
- IPL-laser: Denne laserbehandling er velegnet til mindre karsprængninger og virker ved at ødelægge karrene, som herefter nedbrydes af kroppen over tid.